Vi er specialister i fældning af vanskelige træer.
Gennem over 30 års arbejde med fældning i skovene både i Danmark og i udlandet, hvor vi årligt har fældet omkring 5000 træer, har vi opbygget stor rutine i træfældning.
De sidste 25 år har vi desuden arbejdet med topkapning af træer, som står så tæt på bygninger og lignende at de ikke kan fældes på almindelig vis.
Vi råder over det mest moderne grej indenfor topkapning. Bl.a. har vi en Hobb’s device. Det er en lille kran som spændes fast på stammen og kan hæve op til 1½ ton tunge grene, som hænger ind over tage eller ledninger.
Hvis pladsforholdene er helt umulige omkring træet, kan vi opsætte en tovbane og fragte grene og stammestykker ud via luftvejen.
Prisen for en træfældning er afhængig af mange faktorer; træets størrelse, placering og graden af oprydning efter fældningen. Derfor kommer vi forbi og ser på hver enkelt opgave – og giver et tilbud i samråd med dig. Du ringer eller sender en besked, så finder vi ud af det.
Vi er naturligvis fuldt forsikrede.
Vi kan fjerne alle slags træer uden at ødelægge omgivelserne.
Hvis det på grund af pladsmangel er umuligt at fælde træet på normal vis, klatrer vi op og firer det ned i små stykker.